Høstfest

1931
Dette år blev der arrangeret ”Skolekomedier” til fordel for skolerejser for afgangsklasserne.

1938
Første udendørs-arrangement – en ”Høstfest” – blev arrangeret i den gamle skolegård ved Herlev Skole og blev rammen om en række strålende høstfester i de kommende år.

1941
Ved årets høstfest blev der optaget en film, som skulle dække begivenhederne og for at dække omkostningerne ved dette holdt man en ekstra fest med indsamling og et gammelt klaver blev solgt i denne anledning.

1943
Statsradiosymfoniens ”Drengekor” medvirkede ved sommerfesten, der var en stor succes.

1954 
Et stort ”Barnevognstog” indleder årets byfest – der var inspireret af Herlevs kælenavn ”Barnevognenes by”. I regnskabsåret 1954/55 indbragte Høstfesten 20.000 kr. Fra tipsmidlerne fik man 10.000 kr. og Herlev Kommune gav 12.000 kr.

1955
Blandt nogle notater, der er fundet af Tage Jørgensen, er høstfesten en stor sag.
Børneoptoget som et ”Eventyr” startede på Elverhøjen og sluttede i Herlev Skoles gårdsplads. Der var fjernsyn på. I gården var der boder, tombolaer, spil osv.

Et problem: Bølleoptøjer, så politiet måtte tilkaldes. Høstfesten gav en indtjening på ca. 20.000 kr.

1956
Høstfesten kaldes for ”Nationernes dag”. Der blev lavet lodsedler til salg.

1957
Høstfesten var en skuffelse.

1958
Høstfestens tema var ”Rumraket”. Høstfesten blev i dette år afholdt d. 6. og 7. september.

1959
Høstfestens tema blev ”Flyvende cykler” og blev særdeles tilfredsstillende. Festen fik fint forløb d. 5. og 6. september på Elverhøjens Skole. Der var lodsedler, optog, indsamling og fest.